Der er også et særligt sakramente, som er eksklusivt for denne kirke. Dette sakramente bruges som en erstatning for ægteskab, da ægteskab ikke betragtes som et sakramente i Østens Assyriske Kirke.
Mange har rejst en tvivl om, hvorvidt korsets tegn er et sakramente.
Mar Abdisho har sat det som et sakramente, fordi ”korset er det, som altid har bevaret kristne, og gennem det er alle de andre sakramenter forseglet og fuldendt”. Mar Abdisho skriver: ”ved dette tegn udførte apostlene mirakler, og håndspålæggelsen til præstedømmet og alle de andre sakramenter i kirken bliver fuldendt derved.”
Han afslutter sin behandling af dette emne ved at citere den velkendte Paulinske passage: ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft” (1 Kor 1, 18).
Mar Abdisho påminder om, at kristendommens store fundament er den bekendelse, at gennem korset blev der for alle opnået fornyelse og universel frelse. Man tror på, at korsets tegn vil komme til syne i himmelen ved vor Herres genkomst. Mar Abdisho nævner også, at korset skal tilbedes. Derfor tilbyder vi en inderlig og eukaristisk tilbedelse, ikke til korsets selve form, men til ham som vi regner med var på det og frem for alt til Gud, som gav sin søn til at være et kors (dvs. korsfæstet) for os, som gennem hvem han giver til dem, der er værdige til evigt liv i himmeriget. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at korset er den eneste genstand for ærbødighed i Østens Kirke. Østens Kirke bruger ikke krucifiks og billeder. Men korset bliver kysset i kirkerne og i hjemmene.
Der er en separat festival for korset den 13. september, som er mindehøjtiden for korsets fund. Der er en lang tjeneste for denne dag i Khudra*. Korset er opbevaret i kirkerne. Det findes på toppen af kirkebygningen. Det er inde på alteret. Det opbevares på bordene i kirkens skib, så de tilbedende kan kysse det, når de kommer ind, ligesåvel som når de forlader kirken. Inde i deres hjem er et kors placeret på den østlige væg i det første rum. Hvis man ser et kors i et hus og ikke finder et krucifiks eller billeder, er det næsten sikkert, at denne familie tilhører Østens Kirke. Korset bæres fra en kæde rundt om halsen, ikke kun af biskopperne, men også af flere lægkvinder og mænd. Gyldne og sølvkors bliver taget ud i festivaloptog. Når der gives velsignelse for enhver tjeneste, holder præsten eller biskoppen korset i sin hånd. Guld-, sølv-, træ- og plastkors bliver brugt. Kors bliver syet med tråd på alle klæder, bordklæder, tørklæder osv., som bliver brugt i kirken. Korset er indgraveret på bægeret, paten, skeen og endda på den form, hvori brødet bliver bagt.
*En bog der indeholder Østens Assyriske Kirkes bønner, salmer og teksthenvisninger til liturgien for hele året.