Hvordan blev kirken etableret?
Østens Kirke udviklede sig først i det, der blev kaldt Partherriget, og da riget blev væltet af perserne i det 3. århundrede, fortsatte kirken dens udvikling under det persiske rige. Dette var regionen, der lå øst for den romerske grænse og strakte sig så langt som til Indien. Den nøjagtige placering af kirkens første menigheder kan ikke fastslås ud fra den historiske optegnelse, men det menes, at den begyndte sin mest alvorlige udvikling i regionen Adiabene i det nordlige Mesopotamien og spredte sig derfra i alle retninger i hele imperiet.
Det assyriske folk i det øvre Mesopotamien har altid været en vigtig del af Østens Kirke og til tider domineret kirkens organisatoriske struktur. Imidlertid repræsenterer de i dag den største overlevende kulturelle gruppering inden for kirken, dog er der også et betydeligt antal af indere - primært i delstaten Kerala.
Om kirkens sprog
Det kirkelige sprog som er syrisk, er kirkens officielle sprog. Ligeledes er kirkens liturgi og skrifter på syrisk.
Selvom kirken bevægede sig langt udover i forhold til dens begyndelse hos assyrerne i det øvre Mesopotamien endda til et punkt, hvor assyrerne var en minoritet i kirken i en stor del af tiden af kirkens historie, forblev sproget i det øvre Mesopotamien og assyrernes sprog kirkens sprog, og dets ordforråd med en vis mængde græsk tilføjet var kilden til dens karakteristiske teologiske formuleringer.
